Som medlem af Dansk Veteranbil Klub (DVK) har du
mulighed for at tegne forsikring af dit veterankøretøj, og andre forsikringer
hvis du måtte ønske det, hos E-forsikringer og ETU Forsikring.
Veteran Forsikringsklubben (VFK) har lavet en aftale med E-forsikringer og
ETU Forsikring og DVK er medlem af VFK, der består af en række
veterankøretøjsklubber (pr. 1. januar 2009, 11 stk.). DVK har som de andre
deltagende klubber indflydelse svarende til antal forsikringer og
præmieindtægt.
Der kan forsikres i følgende kategorier:
Grupperne er fastlagt under hensyntagen til
køretøjernes anvendelighed og vurdering af deres skadesrisiko.
Forsikringen tegnes ved henvendelse til DVK telefonisk, pr. telefax, post
eller e-mail kontor@veteranbilklub.dk
Du får tilsendt eller downloader en begæring som du udfylder og sender
tilbage til klubben med de ønskede oplysninger.
Præmien fastsættes efter køretøjets handelsværdi.
Præmierne kan du læse her.
Der stilles en række betingelser for at kunne tegne forsikringen, de er sat
for at sikre at køretøjerne bliver opbevaret og brugt på en måde så der er
mindst mulig sandsynlighed for skader. Du kan læse betingelserne her.
Du kan også tegne dine øvrige forsikringer hos E-forsikringer og ETU
Forsikring til attraktive priser. Du skal kontakte selskabet via www.e-forsikringer.dk
eller på telefon 43 20 20 00
For at tegne forsikring skal du bruge en forsikringsbegæring, som du enten
kan få ved at henvende dig til DVK på telefon, 45 56 56 10 (hverdage 10 -13),
telefax 45 56 56 11, pr post , eller pr mail kontor@veteranbilklub.dk du kan også
hente begæringen som pdf-fil (kræver at du har Adobe Acrobat Reader installeret,
ellers kan den hentes her - bemærk at du skal fjerne flueben hvis du ikke vil have en
Google toolbar med i samme omgang) som du udfylder og fremsender til
ovenstående adresse, vi skal bruge din underskrift for at tegne forsikringen,
så derfor kan du ikke sende begæringen elektronisk.
Begæringen skal ledsages af mindst 2 gode fotos af køretøjet (1 skråt forfra
fra den ene side og 1 skråt bagfra fra den anden side). Vi bruger fotoene til
at konstatere køretøjets originalitet, tilstedeværelse, stand og som hjælp
til at ansætte den handelsværdi som præmien skal beregnes efter. Fotos kan
fremsendes som kvalitetsaftryk eller som elektronisk fil til kontor@veteranbilklub.dk sender du
elektronisk skal dine medlemsoplysninger fremgå af mailen, og billedfilerne
skal være af formatet jpg og ikke fylde mere end 400kb.
Er du endnu ikke medlem af DVK skal du melde dig ind og være registreret som
medlem før din begæring vil blive behandlet. Du kan godt rekvirere, udfylde
og tilbagesende begæring, for at fremme ekspeditionen anbefaler vi dig at
vedlægge en kopi af din indbetaling da det kan tage op til 10 dage før banken
giver os meddelelse om din indbetaling.
Som bevis for at du har tegnet lovpligtig
ansvarsforsikring skal du ved ind- eller omregistrering have et
forsikringsbevis med og aflevere på SKATs motorekspedition.
Medlemmer kan få forsikringsbeviset tilsendt sammen med begæringen hvis den
rekvireres tilsendt pr post. Begæring og fotos skal indsendes senest 5 dage
efter registrering er sket, ellers annulleres forsikringen.
Anvendes en begæring fra nettet, tilsender vi dig beviset når vi har
modtaget begæringen.
Nye medlemmer må have tålmodighed, beviset tilsendes når medlemskab er
registreret og begæring og fotos er indgået.
Da ikke alle indregistrer umiddelbart efter at forsikringen er begæret, er
det vigtigt at understrege, at med mindre du beder om en stilstandsforsikring
indtil da, vil der IKKEl være nogen form forsikring på køretøjet før det er
indregistreret, og at police og opkrævning heller ikke fremsendes før da.
Når du har indsendt begæringen, ledsaget at fotos og
anden dokumentation, til DVK kontrolleres materialet, og begæringen
videresendes til E-forsikringer og ETU Forsikring. Hvis du ikke har fået
udleveret forsikringsbevis fremsendes det til dig.
E-forsikringer og ETU Forsikring fremsender snarest, og normalt inden for 4
uger, din police og en opkrævning (evt. en besked om at betalingen er
tilmeldt betalingsservice) samt forsikringsbetingelserne; disse papirer bør
du i egen interesse efterse nøje og om nødvendigt gøre indsigelse imod.
Klubben kontrollerer ud over at de nødvendige oplysninger er til stede:
At dit køretøj fremstår originalt som på fremstillingstidspunktet.
Skønner DVK eller Veteran Forsikringsklubben ikke at det er tilfældet, vendes
det med VFK og mærkekyndige. Opfylder køretøjet ikke kravet, får medlemmet
besked om at det er afvist. E-forsikringer og ETU Forsikring anmodes om at
opsige forsikringen omgående.
Det bemærkes at køretøjer som er ombygget til mere moderne versioner, eller
som danner platform for kit cars, ikke kan årgangsfastsættes til det
oprindelige køretøjs årgang.
At den handelsværdi som du har anført stemmer overens med de
oplysninger der findes om netop det bestemte mærke, her benytter klubben og
VFK sig dels af egne oplysninger om allerede tegnede forsikringer, dels af
anerkendte og opdaterede internationale prislister, samt et net af
mærkekyndige medlemmer rundt i klubberne.
I langt de fleste tilfælde stemmer den angivne handelsværdi overens med den
almindelige prisopfattelse, men det hænder at priserne varierer. I sådanne
tilfælde vil du blive tilskrevet eller ringet op, enten af klubbens
kontaktperson eller af VFK's koordinator, med en angivelse af en værdi som
køretøjet så vil kunne indtegnes til. Du kan selvfølgelig gøre indsigelse og
komme med dine argumenter, der så indgår i en efterfølgende vurdering.
Handelsværdi og restaureringsomkostninger er ikke altid synonyme, mange vil
vide at der ofte skal anvendes langt større summer til at restaurere end hvad
køretøjerne faktisk kan indbringe ved salg. Forsikringslovgivningen tilsiger
at ingen må stilles bedre efter en skade end før, derfor vil man aldrig kunne
få en større erstatning end hvad noget tilsvarende måtte forventes at kunne
indkøbes for. Da det ofte er svært bare at gå ud og købe et
erstatningskøretøj, må man ty til handelsværdien i stedet og fastsættes en
erstatning i overensstemmelse hermed.