I 2004 har klubbens Swift igen gennemgået en større reparation hos Iver Jensen i Horsens. I 2003 blev gearkassen og tændingsmagneten repareret, disse reparationer er beskrevet i Veteran Tidende nr. 264.

I 1998 deltog bilen i veteranbilløbet Styrkeprøven, der blev holdt i Norge. For første gang gennemførte bilen løbet på egne hjul, men det blev konstateret, at der fortsat var ting, der burde rettes. Derfor besluttede bestyrelsen at lade Iver Jensen gennemgå bilen med sigte på at få den indregistreret med tidstypiske nummerplader.

Bilen er som englænder højrestyret, gearstangen er placeret indvendigt ved højre karrosseriside, håndbremsen sidder udvendigt i højre side. Skiftemekanismen fungerer ved at føre gearstangen frem og tilbage samt aksialt (sideværts) i et H i et kulissestyr. Der er tre fremadgear og et bakgear, der sikres med en pal. Aksialforskydningen sker ved en vandret aksel, der er lejret i to huller i gearkassegodset. Dels var hullerne slidte, dels var akslen slidt med kravedannelse, der besværliggjorde let gearskiftning. Der blev derfor fremstillet to bronzebøsninger til lejring af akslen, og for at få tilstrækkeligt gods i bøsningerne blev hullerne i støbejernet revet op med rival, og der blev fremstillet en ny aksel. Gearskiftemekanismens stangforbindelser fra gearstang til gearkasse blev også repareret for slid. Øjeender på stangforbindelser var ovale og blev revet op og forsynet med nye bøsninger. Endvidere viste det sig, at stængernes længde måtte ændres, de var ulige lange, de skal være lige lange. Tilpasningen og justeringen af skiftemekanismen var et omfattende arbejde. Iver Jensen måtte ændre, prøve, ændre igen før skiftet gik som det skulle. Før reparationen kunne bilen ved uheldigt gearskift låse fast i to gear samtidig. Også koblingsbevægelsen blev repareret og justeret.

Forhjulene kunne ikke spores. På et tidligere tidspunkt i Swift'ens liv havde man sammensvejst sporstangens justering, billede 1. Der blev fremstillet et gevindstykke med kontramøtrik og gevindbøsning, det sammensvejste blev skåret bort og nykonstruktionen isvejst i stedet. På billedet er det bortskårne bundet til sporstangen til illustration. Hvornår denne fuskerreparation er foretaget lader sig ikke opklare.

Billede 1

Forhjulenes cambervinkel var forskellig, 15 og 20 mm målt på fælgen. Denne defekt blev oprettet med en til opgaven specielt fremstillet dorn, billede 2, der var udformet således, at man kunne rette den rørformede aksel med hammerslag uden at slå direkte på akslen. Ved at varme svagt på akslens "strækside" var det en forholdsvis let operation. Ved forakslens demontering konstateredes, at der mellem aksel og forfjedre var indlagt træklodser. De blev erstattet af to stålklodser, det lader sig ikke gøre at spænde dragebåndene stramt, når der indgår træ i opbygningen, træet vil give sig.

Billede 2

Bagtøjet blev adskilt for eftersyn, og det var en god idé. I bagtøjsolien, der var en mellemting af konsistensfedt og sirup, fandtes 41 større og mindre afbrækkede stykker af kron- og spidshjulets tænder, billede 3. Nye tænder blev tildannede med svejsemetal og tilfilet. Efter filearbejdet blev tænderne poleret med specialfiberskive for bedre at kunne bære oliefilmen.

Billede 3

Endvidere var spidshjulslejets yderkrans itu, og møtrikken der holder lejet havde defekt gevind, billede 4. Alle tre kuglelejer, se det "eksploderede" billede 5, blev udskiftet.

Billede 4

Billede 5

For at fastholde lejer i hus og på aksel måtte der indklemmes metalfolie, billede 6 viser folien før den afskæres. Alle lejer blev fastlåst med Loctite. Den defekte kardanakselmøtrik blev erstattet af en specialfremstillet.

Billede 6

For at erstatte det afbrækkede tandgods blev der på kron- og spidshjul pålagt svejsemetal, og tænder blev formet ved filing, billede 7 viser kronhjulet opspændt i skruestik før tændernes tildannes.

Billede 7

Bagakslernes tryklejer var i god stand. Der blev fremstillet nye pakninger, og i bagtøjets aftapningsprop blev monteret en magnet til at opfange evt. metalurenheder. Sluttelig blev bagtøjet sprøjtemalet.

Billed 8 viser det færdige bagtøj efter renoveringen.

Billede 8

Swift'ens håndbremse aktiverer tromlebremser på baghjulene, fodbremsen aktiverer en kardanbremse. En ikke særlig heldig konstruktion, idet kron- og spidshjul påvirkes ved bremsning, hvilket måske forklarer de afrevne tænder. Ved adskillelse at tromlebremserne konstateres, at møtrikken, billede 9, der holder baghjulslejet på plads, var løs og raslede på akslen inde i tromlen.

Billede 9

Endvidere at Swift-fabrikken konstruerede tromlebremserne uden bremsebelægning, støbejernsbakkerne trykkede direkte på ståltromlerne. Der blev pålimet et tyndt lag almindelig bremsebelægning og tilpasset, se billede 10.

Billede 10

Tændingsmagneten er koblet til motoren med en hardyskive. Af fladrem blev fremstillet en ny skive, ved tidligere tændingsproblemer var konstateret, at de fire huller i skiven ikke skulle danne 90 gradersvinkel. Ved at ændre vinklen lidt blev det muligt at justere magneten til korrekt tændingstidspunkt.

Swift'en fik to nye fordæk til erstatning af de to dæk, som var skævslidt som følge af forkert fortøjsindstilling. For at sikre slangerne mod egerniplerne blev fælgene omviklet med afdækningstape.

Klubben ønskede at Swift'en skulle indregistreres med sit første nummer, P 317. Billede 11 og 12 viser fremstillingen for bilinspektionen i Horsens. Bilen skulle naturligvis på liften som andre biler der synes, men det lod sig ikke gøre, Swift'en var for smalsporet. At det var en ældre sag, der blev fremstillet, viser bilassistenternes interesse for Swift'en da den indkodes på edb-anlægget.

Billede 11

Billede 12

Iver Jensens sidste opgave var at fremstille beslag til P 317-nummerpladerne, som de så ud i 1913. Ved en fornuftig behandling med særlig forsigtig brug af fodbremsen kan Swift'en nu køre mange kilometer.

I 2004 deltog Swift'en igen i Styrkeprøven, denne gang i Sverige, hvor den gennemførte de to etaper à 100 km uden tekniske problemer.
Normalt står bilen i Sommers Automobil Museum i Nærum, hvor DVK har sit hovedsæde - når den ikke er ude at køre. I sommeren 2005 er den dog udlånt til Egeskov Veteranmuseum.